torsdag den 9. oktober 2008

1½ kuffert og 1 søster og 6 drenge

I dag kom Susanna og hendes mand samt to dejlige drenge på besøg. De er i Jylland sammen med et vennepar i et sommerhus lidt nord for Esbjerg, så det var en lang køretur de tog bare for at komme forbi. Men det satte vi meget stor pris på her i familien.

Drengene har leget godt sammen, nok især Høgni og Jonathan har hygget sig sammen. Høgni ville ikke i seng nå aftenen kom, legetøjet var alt for spændende. Leif og Guttorm har fået sig en god mandfolkesnak. Samuel har nydt at få lov til at spille lidt computer uden at blive forstyrret af lillebror. Og Susanna og jeg har fået snakket en hel del.

Nu er hytten helst stille, alle ligger trygt og sover undtagen mig, jeg skal lige bruge freden til at få styr på om jeg har husket at få pakket alt som vi skal have med til Færøerne i morgen. Jeg tror at to ikke særlig proppede kufferter må være dét. Min hjerne kan i hvertfald ikke meget mere i aften. Så nu håber jeg bare at jeg kan falde i søvn uden at skulle gå det hele igennem i mit hoved igen og igen :)

Ingen kommentarer: