Jeg har vist sagt det før, men vores Jonathan er en opfindsom dreng.
To gange i denne uge er Jonathan kommet hjem fra skole og smuttet direkte op på sit værelse - ikke for at spille computer eller playstation, ikke for at lege med LEGO, men for at læse. Han havde nemlig fundet sin storebrors Kaptajn Underhylder bøger og det var alt for spændende læsning til at han har haft tid til at lege. Efter en times læsning eller to er han kommet ned igen, klar til at tegne. Projektet er: Tegneserie.
Han ville lave sin egen tegneserie om en superhelt. Først skulle papir foldes, ramme tegnes til tegneseriens mange billeder. Store frustrationer når tingene ikke lige blev som han havde tænkt. Begyndt forfra et par gange, kastet det hele fra sig og sagt at han ikke gad alligevel for så lidt senere at gå i gang igen.
I går havde superhelten fået navn og forsiden til tegneserien var tegnet.
Mr. Olfert skal helten hedde og han ville tage hævn over alle der havde mobbet ham som barn og givet ham olferter. Han skal befri verden for mobbere. Meget apropos når Jonathan netop nu kæmpe med rollen som mobbe-offer. Han får ikke olferter, men får dagligt at vide, at han er den dummeste i klassen, at han er irriterende, at han er en surmikkel, en baby eller hvad mobberen nu kan finde på at sige.
Jonathan har lagt Olfert på hylden, men i morgen har jeg tænkt mig at holde en mor/søn dag, og så kan det være at vi skal arbejde lidt med Mr. Olfert. Jeg skal bare sidde på sidelinjen og rose og holde Jonathans humør højt, mens min dejlige dreng kreerer sin første rigtige tegneserie. Måske kan han på den måde få sine frustrationer over at dagligt at blive drillet ud af systemet - måske drømmer jeg bare, måske er det slet ikke så nemt at få daglige drillerier ud af systemet.
4 kommentarer:
Sikke en dejlig, sund dreng, du har. Og hvor bliver jeg ked af at høre, at han bliver drillet. Det skal han da ikke!
Godt han har sine tegneserier til at få luft.
Han er en dejlig dreng Jonatan og hvor er det bare ærgeligt at høre at han blive drillet i skolen. Som barn var jeg selv meget sær (det var jeg altså) og jeg blev båede drillet og tævet en hel del, også af børn mange klasser over mig. Fordi det var så voldsomt reagerede jeg ved at fastholde at jeg ikke gad være som de andre og lige pludseligt blev det helt vildt cool og da jeg samtidigt blev ret smuk ville de allesammen lige pludseligt gerne være mine venner. Det var lige så sært!
Har du snakket med skolen? I dag er det ikke lovligt at lade den slags ske i skolen og børn skal jo lærer at behandle hinanden ordentligt, det er ikke noget de kan af sig selv.
Masser af kærlige knus
Tak Eva for sine søde ord om min dejlige dreng.
Tak marina for dine opmuntrende ord.
Vores dreng er følsom, og måske overfølsom og der kan skolen ikke finde ud af at tackle. Jonathan er blevet drillet, og bliver det nok stadigvæk - men skolen har ikke formået at se at når man ER blevet drillet og er (over)følsom, så sidder følelsen af at være udenfor og ikke accepteret godt og grundig inde i en. Jonathan har en følelse af at de drenge der har drillet stadigvæk mener og tænker det de har kaldt ham, selv om de ikke hver dag siger det. Vi kæmper med at opbygge vores Jonathans selvværd, men har nok kastet håndklædet i ringen og accepteret at drengen har brug for en ny start, har brug for et skoleskift. Især da vi ikke, trods mange samtaler med lærerne, synes at hans lærere forstår ham og kan acceptere at Jonathan er den han nu engang er.
hi hi det er mig der har lavet den
Send en kommentar