tirsdag den 22. juni 2010

I skovens dybe stille ro

En travl weekend endte med en dejlig fredsommelig tur i skoven.
En fødselsdag med det der tilhører og så en herlig sølvbryllupsfest med de opgaver Leif og jeg nu engang havde fået i den forbindelse, en søndag formiddag med afslapning og så ellers en dejlig eftermiddag i skoven, hvor Leif skulle hente noget af det træ han skovede for to forår siden.
Jg tror at skoven er verdens bedste legeplads.
Man begynder med at finde nogle gode grene, som så evt. skal klargøres til et vist formål, det være sig krykke, gevær, bazooka, truthorn, kost eller hvilken leg drengene nu har tænkt sig at lege.
Der blev danset, ført krig, lege jæger og løbet om kap. Der blev lavet kry
kker, pile samt gode stokke.

Jeg elsker vores skovture. Jeg tror vi alle fire elsker vores skovture. Dem må vi ha nogle flere af. Dejligt at sommerferien nærmer sig, så bliver der tid til den slags.

3 kommentarer:

Eva sagde ...

Ja, skoven er en herlig legeplads, og afslapningsplads, og oplevelsesplads, og fordybelsesplads, og.....
Jeg kommer ikke så tit i skoven, men HVER gang tænker jeg, at det er da godt nok en fejl.

Solrun Koivuneva sagde ...

Har det på samme måde....undrer mig hver gang over at jeg ikke kommer der oftere

genta123 sagde ...

Dejlige billeder og dejlige minder kommer frem i mit sind fra min barndom og ungdom, hvor vi hvert forår tog til Hareskoven og se de første udsprungne bøge og snitte hjerter og navne i barken og så sang vi netop den sang du siterer Sólrun.