torsdag den 17. februar 2011

Slow down

Dem af jer der besøger mig en gang imellem, har vel bemærket at der er ret stille her inde for tiden. Det er ikke et bevist valg - jo, måske er det det, det handler jo hele tiden om prioriteringer ikk?

Mit arbejde kræver stadigvæk ikke at jeg er aktiv 24 timer i døgnet, så det er ikke.
Familielivet kører der ud af, uden de store ting, så det er heller ikke det der kræver al min tid.
Mit skoleprojekt kræver at jeg en gang om ugen er til møde, men det er kun en aften om ugen, så det er heller ikke det.


Hvad er så skyld i min tavshed?

Nogle gange er det så enkelt en ting som at jeg er logget på google som en anden bruger end den jeg bruger her på siden. Tænk at sådan en lille ting som det at skulle logge af og på en anden konto, kan forhindre mig i at blogge.

Andre gange er det bare summen af alle de små ting, som hver i sær ikke stresser mig, alligevel er for meget.

Det kan endda nogle gange være at jeg nyder SÅ meget ikke at have travlt at jeg ikke ønsker at fylde mine fritimer/frikvarterer ud med at blogge.

Det betyder så alligevel ikke at jeg ikke gider at blogge - slet ikke, jeg vælger vel bare at holde fri nogle uger. Og det er vel lovligt ikk?

3 kommentarer:

GitteSP sagde ...

Hej!
Jeg kom lige forbi, og fik lyst at kommentere lidt på det med slowness og fri-kvarterer ... (selv om jeg ikke er en af dine nære) Det er nødvendigt med pauser - og det er da ok at sige at man ikke orker - også selv om det "bare" er at logge af og på i forb med brugerskift(det i sig selv kan jo sagtens være fuldstændig uoverskueligt!)... Nogle gange skal vi huske at sige velkommen til ens pause-behov.
Tag du dine pauser og nyd dem.
God fredag :-)

Solrun Koivuneva sagde ...

Hej GitteSP
Tak for din kommentar.

Helt enig med dig. Og jeg lærer stille og roligt at det er ok med pauser, at jeg ikke skal føle at jeg er doven som sådan.

Janne Møller Olsen sagde ...

Solrun, jeg så engang Anne Linnet sige i et eller andet talentprogram, da hun blev spurgt hvorfor hun laver musik (vistnok), at det at lave musik var et behov hos hende. Den bemærkning har jeg simpelthen så tit tænkt på. Vendt lidt på hovedet, så betyder det jo også at det ikke duer at lave noget vi ikke har behov for - for andres behovs skyld, eventuelt. Sådan i de store, mere upersonlige sammenhænge, altså, hvor det er et skråplan at forsøge at opfylde andres behov.

Jeg læser med når du skriver. Punktum.