søndag den 17. oktober 2010

Langsom start

Hvor vi bare forstår at nyde at der er ferie her i huset. Den første dag bruger vi normalt på at lave absolut ingenting af betydning. Sådan kan vi li det.
Indtil nu er det blevet til en græskarbolle med ost, en kop kaffe og lidt hyggestrikning foran tv'et, under et varmt tæppe og med brændeovnen tændt.

Men nu skriver vi allerede søndag og den er også startet lan
gsomt, MEN nu skal der ske noget...

Jeg skal jo til KBH med drengene i morgen tidligt (meget tidligt - næsten alt for tidligt), men drengene vil have mest muligt ud af turen så det er dem der har valgt det tidlige tidspunkt.
Vaskemaskinen er i gang, rejsetasken fundet frem, bøgerne til selve rejsen fundet frem, strikketøjet er klart...

Men mere er der ikke sket. Min mave har valgt at drille i dag, så energien er ikke høj, og toiletbesøgene mange. Men jeg når det nok, jeg er ret god til det der lige-i-sidste-øjeblik.

1 kommentar:

Eva sagde ...

God bedring,- det er nu rarest at have nogenlunde ro i maven, når man skal på tur:)