Både Jonathan og Samuel går til klaver. Samuel begyndte for to og et halvt år siden, Jonathan begyndte for et halvt år siden.
Samuel har fået næsten fordoblet sin tid i år - efter eget ønske, og det kræver en masse træning, han har som oftest tre forskelige klaverstykker for. Lige for tiden går det rigtig godt med at øve. Jonathan gider ikke at øve, men er rigtig glad for at gå til klaver. Når jeg spørger Samuel hvordan det er gået til klaver afhænger svaret af om han har fået et af klaverstykkerne for igen eller om han har fået tre nye klaverstykker for til næste uge. Samuel sætter høje krav til sig selv angående klaver. Jonathan derimod tager det lidt mindre seriøst.
I mandags spurgte jeg ham hvordan det var gået til klaver i dag. Han svarede: "Godt, det gik godt" jeg spurgte så om han havde fået nogle nye klaver stykker for, og svaret var nej, han havde fået begge klaverstykkerne for om igen. Jeg kom til at grine og spurgte ham om han så syntes at det var gået godt. Ja, svarede han. "Det gik godt og jeg fik min lektie for en gang til." Og så rystede han på hovedet af mig. Og begyndte at forklare mig at det godt kunne være gået godt selv om han havde fået det hele for en gang til.
Og han har ret. Bare jeg kunne lære at se sådan på tingene. Bare han selv kunne lære at se sådan på andre ting vedrørende skolen.
I går aftes da Samuel sad og øvede klaver, sluttede han af med at hive fat i Jonathans klaverbog. Og spillede de stykker han så godt kunne lide dengang han i anden klasse havde dem får som lektie. Efter af have spillet nogle igennem kaldte han på Jonathan. Da jeg kom op på Samuels værelse var Samuel i gang med at lære Jonathan nogle af de gode klaverstykker fra Jonathans klaverbog. Det var ret sødt og en stor prøvelse for Samuels tålmodighed.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar