Mor jeg er GODT nok heldig

Jonathan er en samler. Det er ikke småting han kan finde og se en stor værdi i når han går ude i naturen eller når han er i skole.

Denne uge synes han har været helt fantastisk. Der er idrætsuge på skolen hvilket betyder at vi er udenfor hele tiden, og vi er ikke nødvendigvis kun ude på skolens område, men rundt på diverse steder hvor der er godt at lege, gå, dyrke idræt og det nyder Jonathan, for så er der nye steder at lede efter skatte.

I går kom han hjem med et stykke ler, og da jeg spurgte hvad det var, fortalte han glædestrålende at han var simpelhen så heldig for tænkt han havde fundet en fod til en lerfigur ude i skolens krat. Han havde også fundet et lille paprør på 15 cm med en diameter på 2 cm som han kunne lege var et pusterør eller en fløjte eller en trommestik eller... ja der var ikke grænser for hvor vidunderlig dette fund var.

I dag kom han så hjem med andre dele af den føromtalte lerfigur, den mangler begge fødder men han har jo den ene fod, begge arme mangler samt begge øre, men HOLD DA HELT OP hvilken skat. Han lagde sig til at sove med den på sin pude, for sådan en skat kan man ikke bare efterlade et tilfældigt sted. Han havde også et stykke meget hårdt læder med hjem som han mente ville være perfekt til et skulderskjold eller til at skjule ting med.

Han sagde til mig i dag: "Mor er du klar over hvor heldig jeg er, der er SÅ mange ting at finde alle de steder vi er, Mor, jeg er godt nok heldig."

Bare denne begejstring for de små ting forsætter hele hans liv, hvilket rigt liv han så får.