fredag den 12. september 2008

Sat på pause

Der er så meget jeg vil nå, så meget jeg vil opleve, men så lidt jeg kan.

Nogle gange så elsker jeg at livet går med 180 km i timen, men det er nu sjældent, jeg er mere til en livstil hvor jeg er i gang, men uden at stresse. Jeg elsker at have gæster eller at være gæst. Jeg elsker at blive inspireret til min undervisning og dele af denne inspiration. Jeg elsker at læse eller at se en god film. Jeg elsker når mit hus er ryddeligt.


MEN

nogle gange bliver der sat en stopper for alle disse ting jeg elsker. Jeg kom hjem fra arbejde i onsdags velvidende, at nu blev der sat en stopper. Jeg er dårlig til selv at sætte denne stopper, så min krop er desværre nogle gange nødt til at gøre det for mig, og det er netop hvad der skete i onsdags. ØV. Mit blodtryk er blevet alamerende højt igen, så jeg har været hjemme fra arbejde. Jeg har næsten sovet hele dagen, da energien kun har været til at gå på toilet, eller til at gå ind i køkkenet efter en kop te.
I morgen håber jeg, at have fået mere energi og kunne om ikke andet så rydde vores stue så den ser pæn ud til weekenden.
Hvor er jeg taknemmelig for at jeg har en mand som viser forståelse. En mand som er bedre til at sige stop for mig, inden min krop gør det. En mand som altid har mere energi end jeg har.

Ingen kommentarer: