onsdag den 11. februar 2009

Gaver

Da Samuel blev født tilbage i 99 ville mange af mine amerikanske pennevenner godt lykønske mig med en gave. Jeg fik bl.a. blomster, baby tøj og quiltet tæppe og pude. Jeg var selvfølgelig overvældet. Tænk at mennesker som jeg aldrig havde mødt og nok aldrig ville møde ville sende en gave til mig og Samuel og ydermere bruge tid på at quilte et tæppe og pude til os. 

Én af gaverne som havde 6 måneder undervejs var en bondegård. Min penneveninde fra Michigan sendte den. Der blev skrevet mange email som handlede om hvor den gave mon var blevet af. Jeg vil næsten kalde det mirakuløst kom postbuddet en dag med gaven. Den var ikke pakket ind i andet end dets orginale emballage med stort billede af den dejlige bondegård som
 var inde i pakken, der var sågar også pris på pakken $40 (det var dengang en dollar næsten var 10 kr værd). Da jeg så pakken undrede det mig faktisk at pakken VAR kommet frem.  

Mine drenge er nu vokset fra bondegården, og så er det tid til at give den videre til nogle drenge som sikkert også vil have megen glæde af den. Min lillesøster Súsanna og hendes pragtfulde drenge skal også have lov til at nyde gaven som kom uindpakket helt fra USA og havde 6 måneder undervejs. 

Ingen kommentarer: