onsdag den 24. september 2008

Æbler. æbler og atter æbler

Jeg tog Samuel og Simon med op til Kaserne området i dag for at plukke æbler, træerne bugner af æbler som bare falder ned og rådner hvis ingen kærlige sjæle som os plukker dem :) Så det gjorde vi. Efter 10 min. havde vi omk. 50 æbler og kørte så hjem.

Men hvad gør man så med så mange æbler -en del af dem var madæbler.

Hvor er jeg taknemlig for internettet og venlige sjæle, der vil lægge alle deres gode ideer der ud. Jeg søgte først på æblegrød og fik lavet 2 kg æblegrød fra en nem opskrift.

Så stod den på æblekage. Det blev en lækker luftig kage som bør prøves af andre.

4 syrlige æbler, fx Gloster (ca. 700 g)
2 æg
150 g sukker (ca. 1¾ dl)
50 g smeltet smør
¾ dl mælk
150 g hvedemel (ca. 2½ dl)
1 tsk bagepulver
1½ tsk stødt kanel

Pynt: florsukker

Bagetid: Ca. 30 min ved 200º.

Skræl æblerne og fjern kernehuset. Skær æblerne i både og læg dem i koldt vand. Pisk æg og sukker til en luftig "æggesnaps". Bland smør og mælk og pisk blandingen i "æggesnapsen". Bland mel og bagepulver og vend det i æggeblandingen. Hæld dejen i en smurt bradepande (ca. 22 x 30 cm). Drys dejen med 1 tsk kanel. Hæld vandet fra æblebådene og læg dem taglagt på dejen og drys resten af kanelen over æblerne. Bag kagen midt i ovnen.

Og til sidst boller med æbler:

Ingredienser:
50 g gær
2 dl vand
2 tsk salt
2 tsk. rørsukker el. alm. sukker
2 dl Cheasy A38- evt. alm A38
2 æggehvider el. 2 hele æg
2 dl havregryn
2-3 store groftrevne æbler med skræl
ca. 800 g hvedemel (eller så meget det er nødvendigt til at dejen bliver lind)

Læg mærke til hvor nem denne opskrift bør være at huske alt uden mel og gær er der to af :)

2 kommentarer:

koivunevas sagde ...

Bollerne smagte godt, men dem jeg fik lavet i går var nu bedre, også med æbler men med kanel ogsp yummy

genta123 sagde ...

Ja, man må sige uhm det ser godt ud,jeg kan næsten lugte kanelen