tirsdag den 16. september 2008

Mor NU ved jeg hvorfor jeg bliver gal

Min yngste søn Jonathan på 6 år sagde noget tankevækkende forleden dag. Han har det temperament som han til tider har svært ved at styre - han kæmper virkelig med det, den stakkels dreng.

Skolestarten har ikke altid være så ligetil for ham, idet han har haft en del vredesudbrud som jeg heldigvis havde advaret lærerne om og fortalt hvordan vi tacklede herhjemme. I fredags da jeg hentede ham sagde han til dig:
"Mor nu ved jeg hvorfor jeg bliver gal i skolen" (det skal for en god ordens skyld siges, at han ikke ligefrem bliver gal, men lettere sur)
Jeg spurgte ham så: "Ja, fortæl mig hvorfor"
Han svar var: "Det er fordi jeg har brug for at være alene og lidt for mig selv af og til"

Hvis alle vi voksne bare havde så meget styr på, hvorfor vi til tider reagerer som vi gør ville livet nok være nemmere. Og hvis vi var så hudløs ærlige og åbne omkring det ville livet for dem vi lever sammen med også blive nemmere.

Jeg har heldigvis erfaret, at lærerne omkring ham, netop lader ham få lidt fred når han bliver sur - præcis som vi har anbefalet dem.

1 kommentar:

genta123 sagde ...

Jeg må sige,er man kommet så lang som Jonathan, at man erkender og ved hvorfor man bliver gal el. sur, ja så er man kommet langt.Havde alle været så ærlige og åbne.FLOT Jonathan