Jeg gik rundt hele dagen og troede at drengene igen havde glemt dagens mus og dens seddel. Jeg hørte i hvert fald ikke noget om det vi skulle lave. Jeg vidste godt hvad jeg havde skrevet, men vidste også godt at energien slet ikke var til det der stor på seddelen. Så jeg var den dumme mor som levede i god tro.
Men på vej hjem fra kirke i dag (kl 18) spurgte Samuel om vi nu nåede at bage de boller med marcipan inde i. UPS. De havde altså læst seddelen. Måske havde de også læst mit kropssprog i dag og vidste at det var ikke sikkert at det var nogen god ide.
Jonathan i gang med at guffe en mini Guldbar og en guldkaramel som han fik for at jeg skulle slippe for at lave boller med dem.
Jeg købte mig lidt frihed. Lovede dem at vi nok skulle bage en af de andre dage i ugen, men at vi desværre ikke ville nå det i dag. I stedet for hyggede vi os ved klaveret/kayboardet. Først øvede Jonathan og så øvede Samuel alle de dejlige julesange han har for, for tiden. Jeg fik også lov til at spille lidt.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar