torsdag den 26. august 2010

Min skolevej

Jeg har været så spændt på dagen i dag. I dag skulle jeg nemlig ned på min nye arbejdsplads og se lokalerne, få skemaet og bøgerne. Jeg havde det nok næsten som når man skal starte i 0. kl. (1. kl. for nogen).
Jeg tog hjemmefra en time før jeg skulle være på skolen. Klædt på til vejret som så ud til ikke helt at finde ud af hvad det ville. Kamera, skoletaske og telefonen i cykelkurven og så var jeg klar. Jeg gik til skolen, men det tager altså lidt langt tid når man har besluttet sig for at dokumentere ens nye skolevej. Så jeg endte med at cykle det sidste stykke til skolen.

Sikke et helt fantastisk skema jeg har fået. 24 lektioner og så er jeg ikke engang klasselærer. Fri kl. 11.20 fredag - hvor fedt er det?!?! Ingen undervisning efter kl. 12.25. Jeg bliver helt glad, når jeg tænker på det.
To timers snak med læreren jeg skal overtage for, tasken fyldt med bøger, hovedet fyldt med indtryk og så var jeg ellers klar til en cykeltur hjem i strid modvind - noget mine knæ ikke er helt så vilde med.

3 kommentarer:

Eva sagde ...

Hvor er det spændende. Jeg håber, du bliver godt modtaget.
Og sikke en smuk skolevej.

Janne sagde ...

Det ser ud som om der er god mulighed for at få sjælen med med sådan en smuk cykeltur inden og efter arbejde.
Og spændende med nyt arbejde - jeg håber du får en rigtig god start ;-).

Solrun Koivuneva sagde ...

Tak Eva. Jeg er helt oppe at køre over mit skema.

Og ja Janne og Eva, det er absolut en skøn, smuk og fantastisk tur. Jeg tror også at det er en super måde at få sjælen med sig, og en god afstresningstur på vej hjem fra skole.