torsdag den 11. december 2008

11. dec.

Life is an endless struggle full of frustrations and challenges, but eventually you find a hair stylist you like. ~Author Unknown

Der er sket mange langt mere spændende ting end noget-om-hår, men alligevel er det blevet dagens tema, og det skyldes Jonathan og hans sjove påfund, mener herom senere.

Jeg har haft en underlig frisør siden vi flyttede til Jylland. Min første oplevelse med min tidligere, ja det er fra i dag blevet til tidligere frisør, var lige ved at få mig til at løbe skrigende væk. Jeg satte mig i stolen og hun skulle til at klippe mig, men så sagde hun: "Hvor langt er du henne?" Hvortil jeg svarde: "Jeg er lige her" Hun troede at jeg havde misforsået hende og spurgte igen: "Jeg mener, hvornår skal du føde?" Jeg svarede: "Jeg skal ikke føde" "Nåååå, så du HAR lige født." Mit svar var: "Hvis 2½ år er lige, så ja." Dejlig start på en samtale ikk'?

Næste emne besluttede hun så skulle være mit hår, som hun mente var uhyggelig tykt og at det måtte da være noget af en pesilens at rende rundt med sådan en manke og hun kendte mange som var SÅ kede af deres tykke hår, og det kunne hun godt forstå.

Jeg behøver vel ikke at sige at der gik LANG tid før jeg komtil frisøren igen. Men sådan en nærrig*** som mig, gider jo ikke at betale dobbelt for en vare, så hellere betale det halve og lade hende frisøren snakke om hvor forfærdelig tykt hun synes mit hår er.

Men i dag, gad jeg ikke høre på hvad hun syntes om min manke, så jeg tog mig sammen og fandt mig en ny frisør. Tænk at det faktisk kan være behageligt at være til frisør, jeg fik ryg og hovedbundsmassage, blev klippet af en frisør der hverken talte for meget eller for lidt. En frisør der på en sød og elegant måde spurgte om jeg ville have noget imod at hun klippede mit hår lidt i etager og fik lavet det lidt tyndere. 319 kr. fattigere gik jeg glad der fra men en anderledes frisyre Leif omtaler som "Forandring fryder." Hvilket jeg spurgte om det betød at han synes det var grimt. Han svarede "NEJ, jeg synes alt er flot til dig, du er jo smuk ligemeget hvad."

Så jeg ved ikke endnu om det er grimt eller flot. I morgen vil mine altid ærlige elever nok sige hvad de synes :)

Jonathan må være blevet inspireret af sin nyklippede mor. Han gik ind på toilettet når vi kom hjem og fik sit hår sat. En halv krukke hår voks er altid godt, så kan man i hvert fald sætte håret som man vil.

Ingen kommentarer: