tirsdag den 9. december 2008

9. dec.


Hvor er toilettet?
Er toilettet ledigt?
Er du snart færdig på toilettet?

Disse og lignende spørgsmål har været meget vigtige i dag.

På min skole skal jeg ringe mig syg mellem 6.45 og 7.00, hvis jeg ikke når det, ja så er det bare ærgerligt.
Jeg havde lidt ondt i maven i morgen da jeg vågnede, men tænkte ikke videre over det. Et par besøg på toilettet gjorde mig lidt bekymret, men jeg tænkte at jeg jo havde to meget vigtige møder i dag, så jeg skulle nok klare det trods alt. Men så blev klokken lidt over 7, Leif tog på arbejde og så begyndte Jonathan at brokke sig over maven. Han fandt et toilet og klarede det, der klares skulle. Minutterne gik, min mave fik det værre, Jonathans mave fik det lligeledes værre. Da klokken var 7.30 tænkte jeg at nu må tidsintervaller være tidsintervaller, jeg ringede til viceskolelederen og ville ringe mig syg, men han tog ikke telefonen. Jeg ringede til skolen, og det samme skete ingen tog telefonen.

Løb ind på toilettet og gjorde mit, ringede igen, Jonathan løb ind på toilettet og skulle have hjælp, jeg ringede igen, så var det min tur igen på toilettet.
Sådan gik resten af morgenen, indtil jeg besluttede at NU kørte vi ned til skolen og så kørte vi hjem så snart en af os fik maveproblemer.

Klokken 9.30 stod en bleg Jonathan i døren til lærerværelset, han havde ondt i maven. Vi kørte hjem, Jonathan havde feber.

Nu er det aften og vi er to toiletruller fattigere og har brugt 50 liter vand til at skylle ned med. Interessante oplysninger ikk? ;)

I morgen er der atter en dag, forhåbentluig uden de mange toilet besøg.

Ingen kommentarer: