fredag den 19. december 2008

19. dec.

Så er alle vist glade, det er nemlig dømt ferie. Eller det til sige for næsten alle. Leif skal lige forbi skolen og i kirke med sin klasse og SÅ er der dømt ferie hos familien Koivuneva.

Her til aften har den stået på: Pakke-kuffert.

(billedet er stjålet fra nettet, jeg gad ikke at tage mit kamera og tage et billede af min overfyldte kuffert)

Hjernen har kværnet og der har været dyb koncentration: Hvad skal med og hvad kan vi undvære, hvilke spil regner vi med at spille der oppe og hvilke skal vi i hvert fald ikke slæbe med, hvor meget tøj skal der med og hvor lidt kan vi klare os med. Skal jule godterne med op eller skal de bliver her i Kærby. Hvor meget regner jeg med at nå at strikke. Hvor meget legetøj har drengene brug for og hvor lidt kan de nøjes med. osv. osv.

Et stk. kuffert med tøj er det blevet til og en stor sportstaske med diverse heriblandt bibler, spil, film, batterier, opladere -hov jeg har vist glemt mobil opladerne...smutter lige for at få dem ned i tasken...sådan så er det ordnet. Og så en æske med godtere, lidt til os alle sammen: mørk chokolade til Leif, karameller til mig og alm. slik til drengene, så lider ingen af os nogen nød :)

Jeg kan desværre ikke pakke bilen i aften, da jeg skal en tur til Romalt og Randers Storcenter i morgen mens Leif er på arbejde. Samuel glemte at tage julegaven til Simon med i skole i dag og jeg glemte at tage i Toys 'R Us og købe mig det nyeste WasGij, det er en speciel type puslespil som Samuel dagplejemor introducerede mig for og som jeg sidenhen har førnøjet mig med hver jul. Jeg køber et nyt ca. hver andet år og i år er det "andet år" hehe.

Nå men jeg skal vist tilbage til overfyldte kufferter og tasker og prøve at danne mig et lille overblik.

Ingen kommentarer: