"Højt fra træets grønne top stråler juleglansen..." bare ikke her hjemme. Jeg har ikke pyntet op til jul og kommer heller ikke til at gøre det. Faktisk så er det ikke ligefrem en af mine yndlings beskæftigelser, jeg hygger mig ikke med at pynte op. Drengene derimod elsker det, jo mer jo bedre, så de får lov til at gå amok oppe i deres værelse, eneste krav er at gulvet skal være gangbart - også i mørke.
Sidste år havde de et syngende juletræ og en dansende julemand som spillede på harmonika, begge var lige falske men de elskede dem. Sidste år fik jeg dem overtalt til at det var sidste gang de to fik lov til at stå en jul over. Jeg orkede simpelhen ikke at høre på dem -træet og julemanden. I år er det faktisk ikke gået amok oppe på væreslet, de har hængt nogle flotte juleklip op som de fik på skolens julemarked, og det er vist det hele. Gad vide om jeg har fået dem til at ikke-elske julepynt også.
Jeg har tit troet at det var på grund af dovenskab at jeg ikke pyntede op til jul, men i dag fandt jeg ud af det det måske skyldes helt andre årsager.
Jeg var gangvagt på skolen i morges. Jeg tog et kig ind i samtlige klasser og DET kan få enhver julepynteelsker til at gå i koma.
Inde i det ene klasseværelse hænger der guirlander i lange baner - og ja jeg mener L A N G E baner. De hænger så tæt og lavt, at man næsten skal have en manchet for at finde vejen frem til katetert og så i al verdens tænkelige farver.
Inde i et andet klasseværelse er de gået flettede hjerter amok. Hjerter alle vegne, på væggende, på tavlerne, på bordene ned fra loftet og sågar på skabslågerne.
Inde i min egen klasse er der en blandet landhandel, der er guirlander, hjerter, stjerner og endda heste med nissehuer - én stor pærevælling.
Men det der nok fik mine øjne op for at det evt. ikke skyldes dovenskab min modvilje imod at pynte op herhjemme var da jeg så en af ine 9. klasses elever arbejde med sit matematik projekt på sin bærbare i timen, jeg tror billedet siger mere end mine ord:
Jeg grinede højlydt da jeg så denne type juledekorering og spurgte om jeg måtte bruge det til dagens julekalender på min side, hvilket han invilligede i, med et smil på læben og sagde: "Er du så glad for julepynt at du vil skrive om det?"
Ingen kommentarer:
Send en kommentar