søndag den 7. december 2008

7. dec.

I dag fik drengene en lille pakke hver i julesokken. Jeg havde købt dem en GØR-DET-SELV nisse pakke. Det så så dejlig nemt ud på pakken og så var det temmelig billigt og så troede jeg at det kunne være en god aktivitet for mine drenge, MEN...

Det viste sig at være meget svært at GØRE-DET-SELV disse nisser. Vi skulle klippe, sy, flette og lime ting sammen som slet ikke ville limes sammen. Der skulle broderes og sys knapper i. Temmelig besværligt var det, og når ens limpistol beslutter sig for at strejke, ja så gør det, det ligesom ikke meget nemmere.

Efter en times tid opgav drengene og efter to timer var jeg tæt på at smide det hele i skrældespanden. Men i mål kom vi og resultatet blev fire søde nisser som nok lige knapt holder julen ud.
Næsten færdige nisser og dog...


Det færdige resultat...var det pengene og ikke mindst tiden værd??? Forhåbentlig, drengene hyggede sig med at gå til og fra mens jeg inde i mig selv skældte ud over denne åndsvage gave.

Så var der tid til dagens opgaver, valget stod imellem tømning af opvaskemasking eller stue støvsugning, begge drenge fik den opgave de ønskede sig, eller retter sagt slap for den opgave de mindst ønskede sig.


2 kommentarer:

Anonym sagde ...

Vit uppgóvu ein líknandi pakka. Skal eg senda tykkum restirnar ;)

Dorit

Solrun Koivuneva sagde ...

NEJ...aldri attur